KaSano Kommunikation er opkaldt efter Michael Frederiksens mormor: Kaja Sano. Hun døde i 1993 (92 år gammel).
Hun var et fantastisk menneske, der rummede mange kvaliteter. Der var en aura af tryghed omkring hende. Hun var kærlig, hjælpsom, smilende, positiv, glad og omsorgsfuld.
Hun var lille og spinkel og elskede at ryge cerutter. Men hendes helbred var på toppen, hjernen fungerede perfekt, og hun var modig. Hun havde mange veninder, som hun spillede bridge med om aftenen.
Hun læste B.T. hver dag, så hun kunne følge med. Især boksning havde hendes store interesse. Hun sad gerne oppe om natten, når Ayub Kalule, Jørgen "Gamle" Hansen og Hans Henrik Palm boksede i fjernsynet.
|